torsdag den 22. august 2013

Ohh well...

Kender du det når hele ens liv går meget fint, men det eneste der kører igennem ens hoved er at der snart kommer til at ske noget som vil lave så meget skade, enten fysisk eller psykisk? Jeg har ikke tænkt på andet det sidste stykke tid, og jeg ved virkelig ikke hvorfor. Lige før jeg startede i skole igen havde jeg et kæmpe skænderi med min kæreste, og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre længere. En person der vil gøre alt for at beskytte én, er det ikke det alle piger drømmer om? Nå men det ville nu alligevel være rart at man en gang i mellem kunne gøre noget selv, eller være lidt alene uden det behøves at betyde at man falder fra hinanden eller glemmer hinanden. Jeg vil gerne kunne være sammen  med mine venner uden at jeg skal lyve eller have dårlig samvittighed. Jeg elsker min kæreste, men er lidt pusterum for meget at forvente? Jeg er træt og irriteret og det eneste jeg vil er bare at sove. Jeg går i skole hver dag. Dag ind og dag ud som jeg har gjort det sidste år, som om jeg er det gladeste og lykkeligste menneske i verden. Hvad nu hvis det kun er en halv sandhed? Hvad nu hvis man godt kan være lykkelig uden at være så glad hele tiden? Det lyder måske barnligt men jeg er stadig så utroligt bange for hende. Hun ødelagde mit liv og resten af min familie. Hun er en af grundene til at jeg havde det så fandens af lort til i hele min skolegang. Det var hende der fik mig til at føle mig uvelkommen i mit eget hjem. Det var hende der fik mig til at cutte og fik mig til at få selvmords tanker. Hun er grunden til at jeg stadig nogle nætter ikke kan falde i søvn, fordi jeg hele tiden stadig kommer til at tænke på hver eneste dag i de 5-6 år hun boede der. De aftner og nætter jeg selv dengang ikke kunne falde i søvn, fordi det eneste jeg kunne høre inde fra køkkenet var råben, skrigen og gråd. Min egen mor græd flere gange om ugen kun på grund af hende. Jeg hader hende. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det om et andet menneske, men jeg ønsker hende virkelig død.
Jeg tror endelig jeg er kommet af med noget af min vrede. Det betyder ikke noget om der er nogen der læser dette her men hvis der gør, skal du have en stor tak for at sidde her og lytte på mig. Mange tak skal du have. Nå men nu må jeg nok hellere begynde på noget ligegyldigt. Men uanset hvad, see ya.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar